Velkommen til Madklubben Vesterbro

Rå indretning, cool design og en pulserende stemning: Dét er Madklubben Vesterbro! Vi har plads til mere end 300 gæster, men restauranten er indrettet på en måde, så hyggen og samværet omkring bordet bevares. Restauranten er blevet kåret til landets mest besøgte flere år i træk, og menukortet byder på livretter med inspiration fra hele verden. Her går vi ikke så meget op i regler og landegrænser, så længe maden bare smager forrygende. Madklubben Vesterbro huser desuden en cocktailbar, som kan besøges både før, under og uafhængig af middagen.

Smiley: Se Madklubben Vesterbros seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.


Store medier anbefaler et besøg hos Madklubben på Roskilde Festival

Store medier anbefaler et besøg hos Madklubben på Roskilde Festival

Foto: Den allerførste gæst hos Madklubben på Roskilde Festival tilbage i 2016

Så er der ikke længe til! Onsdag den 28. juni kl. 17 går det løs, når vi slår dørene op til Madklubbens minifilial på Roskilde Festival 2017. Det er kun andet år, vi drager mod Dyrskuepladsen for at servere ærlig velsmag til festglade, småsnalrede og (vi krydser stadig fingre for en bedre vejrudsigt) mudderindsmurte festivalgæster.

Vi ligger i den overdækkede Food Court lige ved siden af Gloria-scenen, og menukortet byder på en syndig Steak ’n’ Bearnaise Sandwich til 65 kr., samt en vegetarisk perlebygrisotto til 35kr./55 kr. med masser af sommergrønt og smeltet ost. Fælles for begge retter er, at de selvfølgelig opfylder Roskilde Festivals krav om 90% økologi.

Allerede inden årets festival for alvor sparkes i gang, anbefaler flere store, danske medier, at du lægger vejen forbi Madklubben. Vi er super stolte over de flotte skulderklap, som du kan læse et uddrag af her:

Berlingskes byguide, AOK.dk, skriver i guiden ”Det skal du spise på Roskilde Festival i år”:

”Madklubben åbner restauranter på stribe i København, og sidste år var der konstant meterlange køer foran deres madbod. I år er de tilbage på Roskilde Festival, og de har masser af bearnaise med.”

Det populære livsstilsmedie, ChriChri.dk, er også klar med guiden ”Spis med god samvittighed hele ugen”:

”Madklubben er også taget med på Roskilde festival og serverer deres lækre Steak ’n’ Bearnaise Sandwich… Prisen er god og du bliver mere end mæt for 65 kr. Om du er veganer eller bare har fået nok kød på din festival, er der i år krav til alle madboder om minimum én vegetarret. Hos madklubben byder de på perlebygrisotto.”

Vores populære loppemarked vender tilbage denne weekend

Vores populære loppemarked vender tilbage denne weekend

Lørdag den 17. og søndag den 18. juni kl. 12-16 gentager vi succesen og byder velkommen til loppemarked med et væld af fine sager.

Vi har ryddet op og ryddet ud på en lang række af vores restauranter, ligesom vi sælger ud af interiør fra de restauranter, vi har overtaget i løbet af året med henblik på åbning af nye Madklubben-koncepter. Det gælder blandt andet Bonden & Adelen i Ny Adelgade og Café Metropolitain på Frederiksberg, samt møbler og minder fra både kebabrestauranten, natklubben og selskabslokalerne i det tidligere PARK på Østerbro.

På loppemarkedet vil du kunne spare 25-75% i forhold til nyprisen på en lang række designklassikere – heriblandt Børge Mogensens ikoniske ”Folkestol” og den industrielle ”Adam”-barstol skabt af danske Frama. Mangler du en lækker lampe, kan du også finde belysning fra eksklusive brands som Gubi og Louis Poulsen.

I småtingsafdelingen vil priserne starte helt nede omkring 5 kroner, når vi rydder ud i alskens slags glas, tallerkener, kaffekopper, syltetøjskrukker, bestik, skåle og fade. De endelige priser vil først blive afsløret på dagen, men vi lover, at der vil være lækre loppefund for enhver pengepung. Det er først til mølle, og alle køb skal tages med øjeblikkeligt, ligesom vi heller ikke sætter ting til side. Du kan til loppemarkedet betale med kontanter eller kreditkort.

Loppemarkedet finder sted i det gamle posthus i Dronningens Tværgade 21, hvor vi til efteråret åbner den mellemøstlige restaurant Bazaar. Meld dig til eventet ovre på Facebook, hvor vi vil sørge for updates på varer, priser og køens længde både før og under loppemarkedet.

Scenen er sat: Madklubben vender tilbage på Roskilde Festival 2017

Scenen er sat: Madklubben vender tilbage på Roskilde Festival 2017

Smagen af steak og bearnaise i en briochebolle. Cremet risotto med masser af smeltet ost og sommergrønt. Jo, vi havde da lidt på fornemmelsen, at maden ville falde i festivalgæsternes smag, da Madklubben debuterede på Roskilde Festival i 2016, men vi var på ingen måde forberedt på den eksplosion af kærlighed, madglæde og efterspørgsel, der ramte os. 5.000 måltider var planlagt, men da sidste års festival sang på sidste vers, havde vi langet intet mindre end 12.500 kuverter mad over disken i vores lille bod i Food Court.

Det var vildt, det var voldsomt og vi kan slet ikke vente med at gøre det hele igen. Madklubben vender nemlig tilbage til Nordens største festival, og du kan atter finde os i den overdækkede Food Court på festivalpladsen fra onsdag den 28. juni til og med søndag nat den 2. juli.

Siden sidste år har vores restauranter fået utallige henvendelser på, hvor man dog kunne få den allerede legendariske Steak ’n’ Bearnaise Sandwich. Svaret er dog, at den er som en snasket og uimodståelig enhjørning, der kun dukker op til helt særlige begivenheder. Læs mere om indholdet i vores to festivalretter herunder, som begge har det til fælles, at de selvfølgelig opfylder festivalens krav om minimum 90% økologi:

Steak ’n’ Bearnaise Sandwich:

På flere af Madklubbens restauranter er steak bearnaise kongen. Derfor var der heller ingen tvivl om, at kombinationen af mørt, rosastegt oksekød og cremet bearnaise skulle med i en festivaludgave. Glæd til til en ristet briochebolle fyldt med økologisk tyndsteg fra Nordjylland, lun bearnaise, hjertesalat, tomater og syltede løg. Prisen er 65 kr.

Perlebygrisotto:

Uanset om du spiller på det vegetariske hold eller blot prøver at skære lidt ned på kødforbruget for miljøets skyld, så er Madklubbens sommerisotto din nye smovsefavorit. En cremet blanding af perlebyg og økologisk ost i selskab med broccoli, ærter, asparges, gulerødder og radiser. Kvæl den lille sult med en halv portion til 35 kr., eller gå all in med en fuld portion til 55 kr.

Vi glæder os til at forkæle dig med fremragende mad til sympatiske priser på Roskilde 2017!

Madklubben Vesterbro fejrer Distortion med ”The Vesterbro Booze Box”

Madklubben Vesterbro fejrer Distortion med ”The Vesterbro Booze Box”

Torsdag den 1. juni rammer gadefestivalen Distortion Vesterbro. Hos Madklubben Vesterbro elsker vi den årligt tilbagevendende eksplosion af musik, kærlighed og procenter, selv om vi også blankt indrømmer, at vi godt kan lide at ligge en liiiille smule på afstand af festens epicenter. Så kan man lige trække vejret og tanke op, før man dykker ned i Distortion-kaosset igen og igen.

Madklubben Vesterbro står klar i udendørsbaren fra kl. 17:30, og du kan score billige drinks til kun 50 kr. Vælg mellem en klassisk Dark ’n’ Stormy eller en eksotisk Ginger Passionality.

Årets helt store scoop er dog ”The Vesterbro Booze Box” fyldt med herligheder fra Our/Vodka og Lemonaid. Vær jeres egne bartendere og skab hele 6-8 gedigne cocktails for kun 250 kr. Du får både lov til at lege med lokaldestilleret vodka fra Berlin og mixers med smag af blodappelsin, lime og passionsfrugt.

Vi ses på Vesterbrogade 62. Husk, at vi fortsat holder åbent, når gadefesterne slutter kl. 22:00.

Vegetarisk kærlighed: 2 grønne sommerretter vi elsker lige nu

Vegetarisk kærlighed: 2 grønne sommerretter vi elsker lige nu

Sommeren er grøn, sommeren er saftig og sommeren er fuld af velsmag på Madklubbens restauranter. Selvom vi på ingen måde er fanatiske omkring plantebaseret kost, er der ingen tvivl om, at vi selv er blevet gladere for at spise kødfrit i løbet af de seneste år.

Det kommer til udtryk på alle vores spisesteder, hvor du finder lækre, grønne retter på menuen, uanset om der er tale om et steakhouse, en bistro eller et pizzeria. Lige nu er der særligt to kreationer, vi har forelsket os i:

”Creme Ninon”-ærtesuppe på Madklubben Steak:

Det dufter og ser ud af sol og sommer, når den klassiske, kølige suppe lavet på grønærter og mousserende vin hældes over friske ærter, ristede mandler, dild og rørt fløde. Smagen rammer plet, og hvis du er flexitar, kan du sagtens følge den grønne ouverture op med en god bøf.

PS. du kan også få den klassiske Creme Ninon på Madklubben Frederiksberg lige nu.

Grillet savoykål med asiatiske elementer på Madklubben Vesterbro:

Hvis der er en smagsnuance, der for alvor skriger ”summer in the city”, så er den let forkullede røgsmag, der bor i mærkerne fra en brandvarm grill. Dem finder du på Madklubben Vesterbros grillede savoykål, der får selskab af herligheder som edamamebønner og knuste wasabiærter.

Vi ses til grønne, gedigne og ærlige madoplevelser på Madklubbens restauranter.