Fra KBH til Aarhus: Simon Skov er vores nye restaurantchef på havnen!

25. februar 2019

Vi er taget til Jylland, og vi er havnet i Aarhus. Her skal vi nemlig møde en af vores kollegaer, som fortæller om sit job. Tag godt imod Simon Skov!

Hvilket sted skal vi blive klogere på i det her interview?

 “Det er Madklubben Aarhus – ‘smilets by’, og derved smilets madklub!”

All right – hvad er din egen favorit på menuen netop nu?

 “Som den tynd-armede, rødhårede mand jeg er, vil jeg altid svare ribeye med bearnaise. BUM!”

Hvad tror du, der kommer til at ske hos jer her i 2019? 

“Der kommer til at ske store ting! Udover hemmelige planer om nordens bedste udendørs spise-lounge med havudsigt, er der også fødselsdagsplaner, livemusik, børne-zone og måske også Aarhus bedste selskabslokaler på vej…”

Hov – kan du ikke beskrive, hvordan en god arbejdsdag og aften typisk forløber hos jer?

“En god arbejdsdag/aften er at være på arbejde! Vi har det bedste “jyske” hold af kollegaer, og det giver mig altid et smil på læben at være sammen med dem.”

Hvilket minde står særlig tydeligt i din erindring fra restauranten?

“Jeg har “kun” været tre måneder hos Madklubben Aarhus, men kommer fra KBH-afdelingen. Det, jeg husker bedst til dato, var det blik folk havde i øjnene og sendte mig den første dag, de så ham den lille rødhårede (altså mig!), der skulle komme og bestemme det hele i Aarhus. Det skal dog også siges at de alle var super søde, og tog godt imod mig, på bedste jyske vis.”

Må vi se et nu-og-her foto fra restauranten – og fortæl lidt om det.

“Billedet er af det nye kontor system, som jeg personligt har stået for.”

Simon Simon

Hvad vil du pege på som værende den væsentligste årsag til, at man skal besøge jer som gæst?

“Kom for at møde en super køkkenchef med et super hold, der laver mega lækker mad. I møder nogle dejlige tjenere, der altid vil gøre deres bedste for, at I får en dejlig aften.”

Slutteligt – hvordan vil du beskrive jeres restaurants DNA?

“Jysk, højt til loftet (på flere måder) og lækker (både mad og personale)”

Lynfakta på dig der svarer:

Navn: Simon Skov
Alder: 30
Bopæl: Aarhus
Stilling: Top-chef nr. 1 (RC)
Har været hos Madklubben siden: At for længe, så er stoppet med at tælle…