Sæt kryds i kalenderen og spids ørene: Søndag den 3. marts står den på middag og jazz i Aarhus

25. februar 2019

Kender du Skov & Popp? Uanset om du gør eller ej, så synes vi, du skal opleve dem hos Madklubben Aarhus, når vi for første gang tester Jazzsøndag af som et nyt koncept!

Det hele sker søndag den 3. marts fra klokken 17.30 til 20.30 – her vil den lille musikalsk duo Skov & Popp, som består af Simon Skov på Saxofon og Bastian Popp på kontrabas, spille skøn jazz på saxofon og kontrabas, alt imens du læner dig tilbage og nyder din søndagsmiddag i ro og mag. Kan du forestille dig en bedre måde at runde ugen af på? Nej vel?

Det er ganske ligetil – du booker blot et bord (du skal nok være kvik på taster og tangenter) hos os lige her, og så glæder vi os til at se dig til Jazzsøndag med skøn spise og ditto toner. Vi håber, I vil tage godt imod tiltaget samt Simon Skov og Bastian Popp.