Mig og Madklubben: Et hyggeligt møde med Mette Marie Lei Lange

25. marts 2019

I sidste uge tog vi hul på en spritny serie her på kanalen ved navn “Mig og Madklubben”. Ser du – hvis der er noget, vi holder af i Madklubben-familien, så er det skønne spiseoplevelser i dejligt selskab med familie og venner. Derfor har vi taget en lille snak med en række af vores gode venner, hvor vi runder sjove minder, forventninger til et godt måltid og fråderen fristelser både ude og hjemme. I denne uge er det blevet vores alle sammens yndlings Mette-Marie, der står for skud. Rigtig god fornøjelse!

Først og fremmest – kan du ikke fortælle os lidt om, hvem du er og hvad du laver?

“Jamen, jeg er først og fremmest blogger, men det kalder man det vist ikke rigtigt meget. Nu hedder det, jeg laver, efterhånden ‘Influencer’, fordi jeg også har en Instagram-profil.”

All right – hvor og hvornår stammer dit første og/eller bedste Madklubben-minde fra? 

“Jeg arbejdede på Madklubben i mange år i 00’erne, mens jeg læste på universitetet! Jeg har spænet rigtigt hurtigt mellem bordene, da vi til at starte var meget færre tjenere på arbejde, end der er nu. Men det var så sjovt! Jeg elskede at arbejde på Madklubben!”

Hvem besøger du oftest Madklubben med og i hvilken anledning?

“Det er med min mand eller mine veninder, og der behøver ikke være nogen anledning. Et hul i maven er nok.”

Har du en favoritrestaurant fra Madklubben-familien?

“Da må jeg nok enten pege på Madklubben Steak, Bistro De-Luxe eller Alabama Social af vidt forskellige årsager. Men stemningen alle steder er formidabel.”

Alt skal jo ikke foregå væk fra hjemmet! Hvad er din egen hofret, når du selv skal stå i køkkenet? 

“Bøf med bearnaise-sovs og kartofler eller pandekager med is. Eller mexicansk!”

Hvad, synes du, kendetegner en god middag? (både ude og hjemme)

“Godt selskab, stearinlys og helst en Coca-Cola.”

Hvad hælder du i øvrigt mest til (i glasset)? 

“Jeg drikker kun alkohol, når jeg skal i byen – altså være fuld. Jeg er ikke god til at små-pimpe. Så oftest bliver det bare til en Cola, men jeg KAN også finde på at bestille en gin/tonic. Helst Hendrick’s med agurk og sort peber!”

Hvis du skulle beskrive vores restauranter med ét ord, hvad ville det så være?

“Det kan man jo ikke! Ét?! Hvem kan beskrive NOGET som helst med ét ord? Jeg må bede om nogle flere! Og så må det være ‘god stemning + value-for-money’.”

Her på falderebet – hvor kan man se mere til dig? (Links til SoMe)

“Man er da meget velkommen her: @mmleilange på Instagram.”