Hvad definerer en drømmenabo? Fri adgang til delikate drinks, iskolde øl og lækker loungestemning kunne i hvert fald være gode bud. Det er tilfældet for vores amerikanske spiseri, Alabama Social, der ligger side om side med Bar Next Door på Sortedam Dossering ved Dronning Louises Bro.

Nu bærer det gode naboskab frugt i form af et helt nyt og saftigt koncept tirsdage, onsdage og torsdage. Her kan du og en ledsager nemlig få serveret en bone-in rib eye på 600 gram på Bar Next Door med spicy bearnaise, gyldne fritter og grøn salat på siden. Alabama Social står for kokkerierne, men du nyder delebøffen på Nørrebros lækreste cocktailbar lige ud til Søerne.

Prisen for bøf, sauce og side orders til 2 personer er en flad 500-lap. Så er det bare med at spørge bartenderen til råds om hvilke cocktails, der passer bedst til jeres steaksult. Vi kunne for eksempel foreslå en klassisk Negroni med Campari, Vermouth og flere forskellige slags gin. Vi serverer ”den røde baron” i bunden af Campari-flasker, som vi selv har halveret og slebet til.

Tjek også: Vind en test af “Steak ‘n’ Cocktails” for dig og en ledsager på Bar Next Doors Facebookside

Du kan med fordel gøre brug af vores 10%-rabat-tilbud på den første drikkevare, som også gælder tirsdage, onsdage og torsdage. Normalt skal du have spist på en af vores Nørrebro-restauranter for at kunne gøre brug af rabatten, men den gælder naturligvis også, når du indtager selve måltidet på cocktailbaren. Ja tak!

Det er råt, det er saftigt, det er Bar Next Door møder Alabama Social. Tjek hele barkortet ud her – vi glæder os til at hygge om dig med cool cocktails og store bøffer på Sortedam Dossering nummer 3.

IMG_1950

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *