På jagt efter mocktails i København? We got you!

28. februar 2019

Uanset om du vælger at gå all in på en alkoholfri aften eller blot har lyst til at variere drikkevarerne før, under eller efter maden, så vil vi gerne slå et slag for vores mocktails på Bazaar. Her får du nøje sammensatte lækkerier, som blandes på samme vis som en traditionel cocktail – blot uden alkohol.

Hver gang en bartender kaster sig ud i en kreation, så er det en nøje afstemt seance med talrige bagvedliggende timers test og afstemning. Vi har både mocktails, der smager henad de traditionelle cocktails – og så har vi dem, der smager helt som sig selv.

Vi bruger i øvrigt spændende ingredienser såsom det engelske hus, Seedlip, hvor Ben Branson udvikler – med hemmelige opskrifter – forskellige velsmagende alternativer til de traditionelle spiritusser. Vi bruger blandt andet Seedlip Garden, som er lavet ligesom en gin – men slet ikke er en gin. Den indeholder ærter, hø og grønne urter – og så egner den sig godt sammen med en tonic.

Vores mocktail-udbud tæller for tiden følgende:

GRAPE LEMONADE – grapefrugt, mynte, rosmarin, danskvand

DOCTOR’S ORDER – æble, abrikos, ingefær, paprika, citron

ORCHARD SOUR – æble, timian, citron, seedlip garden

GUNS N ROSES – Seedlip Garden, rose, tonic

Du er altid velkommen til at spørge ind til andre muligheder – eller hvilke mocktails, der måtte gå godt til hvilke retter. Og spørg endelig vores barhold på de andre restauranter, hvilke ikke-alkoholiske specialiteter, de måtte kunne diske op med. Vi skal nok finde en flot løsning.

Bliv klogere på Bazaar lige her.