Restaurant Madklubben Frederiksberg

Madklubben Frederiksberg ligger i en elegant, gammel stationsbygning lige i hjertet af Frederiksberg. Restaurant Frederiksberg byder på fremragende mad og skøn stemning. Både til frokost og aften.

3 retter fra 225 kr.

Du kan også få Madklubben derhjemme

Den smukkeste restaurant på Frederiksberg

I den smukke, gamle stationsbygning på Frederiksberg har vi forvandlet de historiske ventesale til en helt unik restaurant. Et gastronomisk knudepunkt på Frederiksberg med fremragende mad serveret til sympatiske Madklubben-priser. Selv om der er højt til loftet i de fredede lokaler, så er vores restaurant på Frederiksberg helt nede på jorden. Et sted hvor du kan sænke skuldrene og nyde et afbræk fra hverdagen med dem du holder af.

Madklubben møder Frederiksberg

I vores restaurant på Frederiksberg kan du glæde dig til et velsmagende sammensurium af alt det bedste fra Madklubbens populære restauranter. Alle de retter, vi allerbedst kan lide, men med et twist, der giver restauranten et særligt strejf,  som du kun finder på Madklubben Frederiksberg. Desuden er Madklubbens restaurant på Frederiksberg åben til frokost hele ugen, og er et oplagt sted at tage en pause, hvor I kan nyde skønne frokostretter i herskabelige omgivelser.

Perfekt restaurant til private selskaber

Med indretningen har vi taget udgangspunkt i en klassisk herskabslejlighed à la Frederiksberg med lyse vægge, små, charmerende krummelurer, Wegners klassiske Y-stole, grønne lædersofaer, og massive egetræsborde. Der er plads til 100 gæster i restauranten og ligeså mange udenfor, når vejret tillader det. Derudover har vi det skønneste selskabslokale, som du kan booke til dine private arrangementer. Vi har holdt barnedåb, receptioner, fødselsdage, konfirmationer og en helt masse andre festlige arrangementer i det smukke lokale. Du finder os lige i smørhullet mellem Frederiksberg Centret, CBS, Falkoner Bio og Frederiksberg Gymnasium, med metroen under restauranten og himlen over lige midt på Solbjerg Plads.

Fremragende mad til fornuftige penge

Madklubben er spisesteder, der serverer fremragende mad til fornuftige penge. Lige siden den første restaurant åbnede i 2007 i København har Madklubben arbejdet med en målsætning om at demokratisere restaurantbesøget i Danmark. Med 900.000 besøgende på vores restauranter i 2018, er vi nået et stykke af vejen. Hos Madklubben kan du spise ude med god samvittighed på en helt almindelig, uhøjtidelig tirsdag såvel som på en festlig lørdag aften. Et besøg på vores restauranter er nemlig ikke forbundet med de store økonomiske udfordringer. Til gengæld får du lækker mad og skøn stemning i overflod. Husk at book bord forud for dit besøg. 

Kontakt

Madklubben Frederiksberg
Solbjergvej 6
2000 Frederiksberg
Tlf. 38 41 41 70
Mail: frederiksberg@madklubben.dk

Åbningstider

Søndag til torsdag:
Frokost fra kl. 11:30 til 15:30
Aften fra kl. 17:00 til 22:00 (Køkkenet lukker kl. 21)

Fredag & lørdag:
Frokost fra kl. 11:30 til 15:30
Aften fra kl. 17:00 til 23:00 (Køkkenet lukker kl. 22)

Lukkedage mellem jul & nytår
24/12 2019: Lukket
25/12 2019: Lukket
26/12 2019: Lukket
01/01 2020: Lukket
02/01 2020 Lukket