Velkommen til Bistro Royal

Velkommen indenfor på byens bedste hjørne. Med en placering lige ud til Kongens Nytorv, herskabelig indretning og et menukort, der byder på det bedste fra Frankrig og Danmark, er der ikke noget at sige til, at Bistro Royal er blevet en populær adresse. Her kan du både indtage din morgenmad, frokost og middag til priser, der ligger et godt stykke under det gængse niveau i denne del af København. Scor en plads i spisebaren, ved et af de mange mange borde omgivet af Børge Mogensen-stole eller i en af båsene med udsigt til livet på pladsen.

Smiley: Se Bistro Royals seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.

Seneste nyt fra Bistro Royal:


Åbner 26. juni: Populært Madklubben-steakhouse får nyt liv som frankofilt brasserie

Åbner 26. juni: Populært Madklubben-steakhouse får nyt liv som frankofilt brasserie

I foråret 2016 fik Bistro Royal på Kongens Nytorv en proteinglad søsterrestaurant på Regnbuepladsen for foden af Københavns rådhustårn. Steak Royal har været en bragende succes, men det stærke fokus på store bøffer har lagt bånd på drømmen om at skabe et uformelt spisested, hvor både kød, fisk, skaldyr og grønt skulle hyldes på lige fod.

Det laver vi om på nu. Fra tirsdag den 26. juni forvandler vi Steak Royal til Brasserie Royal: Et vaskeægte fransk spisehus, hvor der både er plads til traditionerne og de ”royale” twists, som gør maden, indretningen og stemningen til noget særligt. Her er der ingen krav om en aftenmenu med minimum tre retter. Næh, du kan vælge en enkelt hovedret fra så lidt som 125 kr, eller komponere din egen middag ud fra et skarpt udvalgt af frankofilt fristende forretter og ditto desserter. Frokosten har vi allerede skudt i gang, og den kan du tjekke ud ved at klikke her.

Glæd dig f.eks. cremet krabbebisque, Salade Niçoise med lynstegt tun, sprøde trøffelfritter, moules marinières, steak au frites, crème brûlée og naturligvis vores udødelige ”Coupe Royal”. Det fulde menukort lander på vores hjemmeside mandag, men allerede nu kan du booke bord på Brasserie Royal ved at klikke her. Navnet skifter officielt i starten af næste uge, men bare rolig: Selv om der stadig står Steak Royal i online-bookingen, er det altså Brasserie Royal, der står klar til at tage i mod dig fra tirsdag den 26. juni.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores nye, toptunede restaurant på Regnbuepladsen.

Interview: Mød vores nye morgenmadskok, Patrick, på Bistro Royal

Interview: Mød vores nye morgenmadskok, Patrick, på Bistro Royal

Patrick er lige startet som morgenmadskok på Bistro Royal. Vi har taget en snak med ham, om hvordan det er at arbejde på bistroen, og hvorfor han kom til at arbejde for Madklubben. Læs hele interviewet lige her:

Velkommen til dig Patrick og tillykke med din nye stilling som morgenmadskok. Jeg tænker det ville være fedt, hvis du bare lagde ud om et par ord om dig selv?

Jo tak! Jamen jeg hedder Patrick, er 27 og er indgroet københavner. Jeg har arbejdet som kok i 8 år, og så blev jeg uddannet kok for 4 år siden. Det har været en super fed start her på Bistro Royal, hvor jeg kun har været i halvanden måned. Alle er så søde og hjælpsomme, og jeg klikker rigtig godt med de tjenere, som er her om morgenen. Man er også den eneste kok på stedet, når man er morgenmadskok, så det har været vigtigt for mig, at få et godt samarbejde med tjenerne.

Hvor er det godt! Hvorfor valgte du at tage din karriere i denne retning?

Jeg har faktisk et bryggeri, sammen med min ven Karsten, som vi leger lidt med ved siden af. Det var ham som henviste mig til jobbet, og det var jo noget anderledes, end hvad jeg ellers havde lavet førhen. Jeg kan rigtig godt lide at have medbestemmelse, og derfor var det jo helt ideelt at skulle være ansvarlig for morgenmaden her. Det her job tiltalte mig meget mere, end det jeg tidligere havde prøvet. Det er især arbejdstiden, og den medbestemmelse jeg har i køkkenet, som jeg holder af. Jeg er meget mere med til at udvikle maden, end jeg tidligere har været. Det er jo udelukkende mit ansvar at stå for morgenmaden, og det er super fedt.

Derudover er det en ren luksus at arbejde 7 til 14. Det har jeg aldrig prøvet før! Nu har jeg meget mere mulighed for at se med mine venner & familie, træne, og tage ud at fiske. Der er nok at tage sig til! Jeg har også fri hver weekend, og det har jeg heller aldrig prøvet før. Det er en meget uvant ting for mig, og noget jeg virkelig også har udnyttet, siden jeg har været her. Jeg har før været outsideren og aldrig kunne komme med til ting, fordi jeg altid arbejdede i weekenden. Det er super fedt, at det har ændret sig nu.

Det lyder da også helt fantastisk med den arbejdstid! Har du altid vidst, at du ville arbejde med mad?

Jeg har altid været den i familien, som lavede mest mad. Men før jeg blev kok, uddannede jeg mig som sælger. Det var ***sygt og en kæmpe fejl, så jeg begyndte i restaurantbranchen lige efter! Jeg havde brug for der skete mere, og jeg elsker kokkefaget. Det virkede helt naturligt for mig, at gå den vej i stedet.

Hvordan vil du beskrive den mad, som du laver her – og hvordan udvikler du morgenmaden på stedet?

Maden her er let genkendelig, lækker og overskuelig. Vi har et spisekort med få ting, gode priser, og med retter som folk vil have. Lige nu er jeg igang med at lave menuforslag, til nye morgenmadselementer. Det skal stadig være nemt og overskueligt, for det er jo stadig kun mig, der er på arbejdet. Men nu skal jeg lige falde til, på Roskilde Festival, og så er det noget jeg kigger på, sammen med ejerne derefter.

Hvordan skiller man sig ud som morgenmadskok? Jeg tænker at morgenmad ligger meget fast, for rigtig mange danskere?

Det kan godt være rigtig svært, især fordi jeg arbejder alene. Men der er altid noget man kan justere, og udfordre danskerne lidt på. Chiagrød er for eksempel noget nyt for rigtig mange, og vi sælger også stadig mest af de klassiske retter. Vi vil dog stadig blive ved med at udfordre vores gæster lidt!
Man er nødt til at have klassikeren på kortet. Danskerne er meget fastlåst på morgenmaden, og bare det at man putter trøffel i rørægene kan være anderledes for rigtig mange. Personligt spiser jeg også selv meget klassiske ting som havregryn, æg & bacon, og alt det der. Men er der noget anderledes på kortet, så tager jeg oftest det!

Selvom jeg elsker klassisk morgenmad, så har jeg også selv en lille drøm, om at få lidt mad inspireret fra sydafrika på kortet. Jeg har selv boet dernede, og jeg er meget inspireret af det mad, som de spiser.

Hvordan er atmosfæren & gæsterne her om morgenen?

Atmosfæren er meget forskellig her fra dag til dag, men generelt er her super afslappet her & meget venskabeligt. Det er mange af de samme mennsker, der kommer ind, og det er rigtig hyggeligt, når man begynder at kende mange af gæsterne. Det er jo også det Bistro Royal gerne vil udstråle; at det er et sted hvor folk kender dit navn. Det er super fedt, nede på jorden og jeg er så glad for at være her!

Og til sidste spørgsmål! På death row får fangerne lov til at vælge, hvad deres sidste måltid skal bestå af. Hvad ville du vælge, hvis det var dig?

Sjovt spørgsmål, og der er ikke liiiige noget jeg har tænkt over før må jeg indrømme! Det må blive vagtelæg & kaviar. Så slutter jeg af med stil!

Skal du ud at hygge med familien? Madklubben byder alle aldre velkommen!

Skal du ud at hygge med familien? Madklubben byder alle aldre velkommen!

Hos Madklubben sætter vi ikke en alder på – alle er nemlig velkommen hos os! Så om du er oppe i den ældre klasse, i 40’erne, teenager eller helt nede i klapstolen, så svinger du bare forbi os.

Vi elsker vores blandede publikum, og ser også at nogle af vores steder tiltrækker flere børn end andre. Det er for eksempel Tony’s Østerbro, Madklubben Østerbro, samt FOOD CLUB på Nørrebro, som især trækker det yngre publikum. Vi er ret sikre på, at det skyldes vores børnemenu som vi har på Østerbro, samt tag-selv-bordet på FOOD CLUB, som også har små legomænd på buffeten.

Så gider du ikke rigtig stå med opvasken idag – så skal du være hjertelig velkommen til at svinge forbi os. Måske i trænger til lidt ekstra luksus, i en hverdag fyldt med skoleafhentning, beskidt vasketøj og hvad der ellers hører med, i hverdagen med børn. Vi vi i hvert fald bestræbe os på at i får en lækker aften, samt kokkerere & vaske op for jer!

Du kan se de forskellige børnemenuer, samt vores tag-selv-bord lige herunder; 

Tony’s Østerbro – Børnemenu

På Tony’s Østerbro kan ungerne vælge en hovedret til 75 kr., eller en hovedret + dessert til 100 kr. Menuen byder på klassisk italiensk smovse mad, og noget vi er sikre på, vil falde i god jord hos dem, og også jer som forældre! Der er blandt andet saftige meatballs, risotto, samt en pasta med smør & urter. Og hvis der også skal lidt dessert til, så er der både Tony’s  is, cheesecake og tiramisu på menuen.

Læs hele menuen lige her

Madklubben Østerbro – Børnemenu

På Madklubben Østerbro er vores koncept simpel: 1-3 retter fra 125 – 225 kr. Her får børn, til og med 11 år, halve retter til 1/2 pris (markeret med en stjerne på menukortet). De kan vælge alt fra 1/2 kylling, til oksecuvette, blåmuslinger og meget mere! Der er jo også desserter på kortet, som vi især ved er populære hos de små. Her kunne det være en lækker hindbærsnitte, eller hvad med en klassisk Østerbro Sundae?

Dette var blot nogle retterne, og du kan læse hele menuen lige her

FOOD CLUB – Tag selv bordet

FOOD CLUB er et tag-selv-bord fyldt med god mad og dejlige drikkevarer til en fast, lav pris. Tag-selv-bordet byder på retter, med et udpræget fokus på grøntsager, frilandskød, økologi og bæredygtighed.

Ønsker du at tage ungerne med til blandet tag-selv-bord, så er der selvfølgelig et nedslag i prisen for dem. Børn under 6 år spiser gratis, mens børn fra 6-11 år kan tages med for kun 100 kr. uanset ugedag og tidslængde.

Læs hele menuen her – menuen kan variere.

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER PÅ MADKLUBBEN!

Madklubben sætter samfundsansvar på menuen i samarbejde med REGA

Madklubben sætter samfundsansvar på menuen i samarbejde med REGA

Tidens vækst sætter større krav. Krav til at tilfredsstille vores gæster. Tilbyde gode forhold for vores medarbejder. Håndtere vores betydning for turismen. Og være obs. på den danske eksport. Krav vi naturligvis nyder at imødekomme og opfylde, men vores ambitioner rækker videre ud. For som du jo nok allerede ved, er samfundet ikke en ”one way street”, og selvom du på arbejdsmarkedet tilhører én branche eller virksomhed, er vi alle bundet op til vores allesammens fællesnævner: Samfundet. Ikke desto mindre mener vi, at vi må starte et sted, hvis vi vil bruge disse ambitioner til noget fornuftigt. Så det har vi gjort.

Madklubben er en ud af 15 restauratører, der har startet REGA – kort for REstauratørernes GArantiordning. Et initiativ der betyder, at alle Madklubbens restauranter forpligter sig til at øge kvaliteten af vores arbejde med samfundsansvar, hvor vi tager udgangspunkt i tre konkrete temaer: Menneskerettigheder, miljø og anti-korruption. Ideen bag REGA udspringer fra FN’s såkaldte Global Compact-initiativ, der medfører, at vi fremover (i højere grad end vi allerede gør) vil værne om menneskerettighederne ift. vores medarbejdere og leverandører. Om vores allesammens fælles jordklode. Og rent økonomisk at drive en fair forretning for alle parter.

Læs mere i Berlingske Business: “Det er ikke kommerciel gimmick. Det er hårdt arbejde.”

REGA er et helt nyt projekt, som kun akkurat er startet, og som skal munde ud i en konkret politik for ansvarlig virksomhedsledelse i 2020. Derfor skal initiativet i skrivende stund ikke opfattes som en færdig løsning, men en gylden mulighed for Madklubben til at udnytte tiden frem mod 2020 til at kigge indad og se, hvor vi kan forbedre og forny os. Samtidig forpligter vi os til at forsøge at få øje på den negative impact på menneskerettigheder, miljø og anti-korruption, der muligvis og ubevidst er at grave frem i virksomheden. Ligesom at vi åbner op for input fra vores medarbejdere og folk, som mener, at de kan hjælpe os med at udpege denne negative impact, der i så fald skal rettes op på. Og hvordan sikrer vi os, at vi er på rette vej? Ved uden undtagelser at måle og analysere på indsatsen ”every step of the way”.

Det er vigtigt for os, at du forstår, at vi ikke opfatter REGA som et sæt af regler, men derimod et værdisæt, som vi nyder at være med til at skabe. Et værdisæt der skal sikre os gladere medarbejdere, bedre samarbejder og endnu mere tilfredse gæster på vores restauranter. Er du nysgerrig på at dykke dybere ned i REGAs visioner om at løfte kvaliteten af arbejdet med samfundsansvar? Så kan du besøge REGAS hjemmeside på: www.regadk.dk

Vi holder lukket 2. pinsedag for at fejre vores skønne medarbejdere

Vi holder lukket 2. pinsedag for at fejre vores skønne medarbejdere

Gode, glade og geniale medarbejdere er ikke noget, der bare hænger på træerne. Men hos Madklubben har vi samlet et helt exceptionelt team– noget som vi naturligvis bør hylde! Derfor har ledelsen valgt at invitere alle vores skønne medarbejdere på en bid god mad og en festlig skål mandag aften på 2. pinsedag.

Festlighederne bliver afholdt på en af ugens stille dage, men ikke desto mindre betyder det, at vi holder ekstraordinært aftenlukket på alle vores restauranter. Men mad og drikke skal der jo til! Derfor kan du fra morgenstunden og hele dagen frem til kl. 15 nyde både morgenmad og frokost på vores yndlingshjørne hos Bistro Royal. Book et bord på Bistro Royal her!

Men der skal jo ikke meget til, før vi savner selskabet fra vores dejlige gæster, hvorfor vi allerede dagen efter er klar til at slå dørene op for vores restauranter igen. Vi takker for forståelsen, og glæder os til at byde velkommen indenfor med fremragende mad til fair priser. Rigtig god weekend!

Madklubben Food Crawls 2018: Spis på 3 forskellige restauranter på 1 aften

Madklubben Food Crawls 2018: Spis på 3 forskellige restauranter på 1 aften

Endelig er det landet: Første del af programmet for dette års Copenhagen Cooking & Food Festival. Det er slut august/start september, at årets madfestival atter rammer hovedstaden, og traditionen tro tager Madklubben del af løjerne. De sidste år har vi afholdt Madklubbens Food Crawls – en spiseoplevelse inspireret af den klassiske ”pub crawl”, hvor du som gæst får lov at spise på hele 3 af vores restauranter på bare én aften – og det har været en stor succes!

I år afholder vi food crawls med to forskellige temaer: ”Østerbro” hvor du vil besøge vores tre restauranter i den gamle PARK-bygning, samt ”København K” hvor du vil besøge Bistro Royal, Bazaar og Madklubben Bistro-de-Luxe. Menuerne bærer inspiration fra restauranternes køkkener, og vil være forskellige alt efter, hvilken rute du vælger.

Kender du nogle, der ville elske at besøge tre forskellige restauranter på én og samme aften? Så kan du læse nærmere om arrangementet, rutevejledning og menuen på Copenhagen Cookings & Food Festivals hjemmeside lige her.  Billetterne er allerede sat til salg her og her, og du kan komme med på Madklubbens Food Crawl for kun 225 kr.

Praktisk information:

  • Billetter kan købes her og her – men vent ikke for længe!
  • Madklubbens Food Crawls kan opleves både søndag den 26. august og søndag den 2. september.
  • Når du hopper fra spisested til spisested, vil nogle gæster få deres eget bord, vil andre blive sat sammen i mindre grupper, ved store langborde eller i spisebaren.
  • Drikkevarer bestilles og betales på aftenen.
  • Vær opmærksom på, at du kan vælge mellem tre forskellige ruter. Du finder ruterne på Østerbro her og ruterne i København K her. Husk at dobbelttjekke hvilken rute, du køber billet til, så du møder op rette sted.

Vil glæder os til en social, sjov og smagfuld spiseoplevelse i dit selskab!

Madklubben præsenterer: Business Lunch à la Bistro Royal

Madklubben præsenterer: Business Lunch à la Bistro Royal

Skal forretningsdetaljerne diskuteres over spændende anretninger? Skal netværksforbindelserne nydes i en tilbagelænet atmosfære? Skal kollegaerne samles til en getaway fra kontorets trivielle kantine? Eller skal livsnydermentaliteten plejes med lidt ekstravagance i middagstimerne?

Nu introducerer vi et nyt frokost-koncept på hjørnet af det centrale Kongens Nytorv og den travle Gothersgade: Business lunch à la Bistro Royal. Nyd en uspecificeret 2-retters menu sammensat efter køkkenchefens humør og impulser. Menuen skifter på daglig basis, hvorfor du kan opleve kombinationen af en forret og en hovedret såvel som en hovedret og en dessert – altid med inspiration hentet fra både vores aktuelle frokost- og aftenmenu. Hør din tjener ved ankomst, hvad dagens Business Lunch-menu byder på.

Vores Business Lunch er inkluderet et glas vin, en øl eller en sodavand til den samlede pris à 250 kr., og menuen er aktuel på travle hverdage såvel som i velfortjente weekender. Kig forbi Bistro Royal, eller book bord til din næste frokostforkælelse lige her.

Vil du være en del af klubben? Vi søger altid nye folk

Vil du være en del af klubben? Vi søger altid nye folk

Madklubben er en virksomhed i rivende udvikling, og med kapacitet over 16 restauranter, er vi altid på jagt efter dygtige og smilende tjenere, kokke, kokkeelever samt bookingmedarbejdere til vores travle forretninger.

Hvem er Madklubben? Drømmen fra dag ét har været at lave spisesteder, der serverer fremragende mad til fornuftige penge, således at du kan spise ude på en uhøjtidelig tirsdag såvel som på en festlig lørdag. Vores koncept er simpelt, men går bestemt ikke på kompromis med kvaliteten – uanset om det gælder vores service på gulvet, eller hvad vi kreerer i køkkenet.

Som arbejdsplads kan vi blandt andet tilbyde:

  • En stærk virksomhed i konstant udvikling
  • En organisation for hvem ”ærlighed smager bedst!”
  • Unikt sammenhold blandt medarbejderne
  • En attraktiv vagtplan
  • Fordelagtige personalegoder
  • Attraktiv løn efter kvalifikationer

Hvis du vil være en del af Madklubbenfamilien, og er du klar til nye udfordringer i spændende virksomhed, så send en ansøgning og dit CV allerede i dag på job@madklubben.dk. Vi glæder os til at byde dig velkommen i klubben!

 

Bistro Royal holder renoveringslukket d. 26. og 27. marts

Bistro Royal holder renoveringslukket d. 26. og 27. marts

I dag d. 26. og i morgen d. 27. marts er vores kære Bistro Royal på hjørnet af Kongens Nytorv og Gothersgade fyldt med byggerod, håndværkere og hurlumhej. Køkkenfaciliteterne på vores travle restaurant rækker ikke længere, hvorfor vi i disse dage gennemfører en gedigen ombygning. – Og i samme omgang også giver vores halvtrætte gulve en gennemgående opgradering.

Brunchdates, frokostserveringer og intime middage er ikke det samme omgivet af støv og støj, hvorfor vi har valgt at holde Bistro Royal lukket indtil på onsdag d. 28. marts, hvor vi glæder os til igen at slå dørene op til en fin og forbedret restaurant. Vi ses snart igen!

Karriere: Er du vores nye kok?

Karriere: Er du vores nye kok?

Madklubben har i øjeblikket 13 restauranter, og åbner flere i løbet af foråret 2018. Alle med hver deres unikke DNA og inspiration fra alverdens køkkener. Vi har de flotte omgivelser, men de er ingenting uden fantastiske medarbejdere. Nedenfor har vi samlet en liste over de fem restauranter, hvor vi i øjeblikket søger nye kokke. Læs med og se hvilket restaurant-DNA, der matcher dine jobdrømme.

Madklubben Aarhus: Madklubben rykker for første gang ud af København og hele vejen til Aarhus, hvor vi åbner Madklubben Aarhus medio maj 2018.
Hertil mangler vi kompetente kokke, der brænder for at blive en del af vores team af dygtige og glade medarbejdere, og som vil bidrage til at nå vores fælles mål. Dine tanker og ideer er vigtige, og du kan være med til at skabe Madklubben Aarhus.

Bazaar: Vi præsenterer Madklubbens kommende københavner-familiemedlem, som åbner primo marts 2018: Bazaar. Her hylder vi det arabiske køkken, der strækker sig lige fra Syrien i øst langs Middelhavet til Sydspanien og videre ned til Marokko i Nordafrika. Det ville derfor være en klar fordel, hvis du har erfaring med berberkøkkenet.

FOOD CLUB: Vær med til at kreere lækre kokkerier til vores storslåede tag-selv-bord på FOOD CLUB. Her spiller grøntsager, frilandskød, økologi og bæredygtighed hovedrollerne i restaurantkonceptet, og hver uge bytter vi minimum fire af retterne ud med nye spændende nyheder.

Alabama Social: Pak dine sager og tag med os på en gastronomisk rejse til sydstaternes fantastiske Cajun, Créole og Soul Food. På Alabama Social fortolker vi livretter fra Louisiana, Alabama, Mississippi, Georgia, South Carolina ”and beyond”. Sydstatskøkkenet er i sin natur et blandingsprodukt, hvor franske, amerikanske og afrikanske traditioner smelter sammen.

Deltidskokke til Bistro Royal: Til vores boblende storby-bistro på hjørnet af Kongens Nytorv og Gothersgade søger vi deltidkokke, der kan kreere delikate klassikere til morgen, middag og aften. Spækket med teamspirit og nytænkning? Skønt! Dine tanker og ideer er vigtige, og du kan være med til at præge, hvordan vi gør på Bistro Royal.

 

Har du fundet dit match? Vi forventer blot, at du kan sige  ”ja tak” til følgende:

  • Brænder du for at lave mad af gode og friske råvarer?
  • Kan du lide volumen, travlhed og gang i den under service?
  • Er du mødestabil og fleksibel?
  • Tager du ejerskab og “går foran”?
  • Arbejder du struktureret og effektivt samt sikrer kvalitet fremfor alt?
  • Har du let til smil og et smittende godt humør?
  • Er du klar til at være en del af holdet og indgå i et team, der stiller krav til hinanden?

Som arbejdsplads kan vi blandt andet tilbyde:

  • En stærk virksomhed i konstant udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”ærlighed smager bedst!”
  • Unikt sammenhold blandt medarbejderne
  • Et miljø du kan udvikle dig i
  • En attraktiv vagtplan
  • Fordelagtige personalegoder
  • Attraktiv løn der matcher dine kvalifikationer

Har vi fanget din opmærksomhed? Hvis du vil være en del af Madklubbenfamilien, og er klar til en travl og sjov tid på vores travle restauranter, så send en ansøgning, CV, samt billede mærket “Kok + navnet på restauranten” allerede i dag på job@madklubben.dk.