OPVASKER

Er du effektiv, hurtig og klar på at tage fat, så bliv en del af holdet på Hanzo nu.

På Hanzō Frederiksberg tages du med på en rundtur i Asien. Her krydses grænsen mellem Vietnam, Thailand, Japan, Kina, Cambodia og Indonesien uden tøven, så du får en madoplevelse, der emmer af de fantastiske smage, man finder i de asiatiske køkkener.

Konceptet er, at maden serveres sharingstyle, så gæsterne kan komme godt rundt i menuen og smage lidt af hvert. Det hele pakkes ind i rammer, hvor mad, drikke, lys, lyd, dufte og farver flyder sammen i én sanseoplevelse.

Om dig

  • Du er vant til og kan lide travlhed og stor volumen samt er klar på at omstille dig, når det kræves.
  • Der er mange bolde i luften i løbet af en dag, så det er vigtigt, at du kan balancere mellem dem, holde overblikket og prioritere rigtigt – både i løbet af dagen, men i særdeleshed i service.
  • Du trives med aften og weekendarbejde.  

Vi tilbyder

  • Du bliver en del af et socialt team, hvor sammenholdet er i højsædet, og højt humør og unikke talenter er værdsat. Derudover vil du blive en del af et ungt kokketeam, der fungerer mere som en familie end som kollegaer. 
  • Du bliver en del af Madklubben-familien med +40 restauranter, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld, samt en række månedlige sociale aktiviteter på tværs af koncernen. 
  • Hos Madklubben er mulighederne mange, da vores restauranter inkluderer alt fra Bazaar, Lupo, Tonys, Madklubben restauranterne og mange flere.
  • En god løn der matcher dine kvalifikationer samt gode personalefordele til bl.a. at besøge vores restauranter med god rabat.
  • Vi tilbyder derudover pension og helbredssikring. 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.  
 
Opstart: Efter aftale 

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.

Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.

© Madklubben.dk