Corporate Sales Executive søges til Aarhus

Corporate Sales Executive 

Madklubben Erhverv søger en Corporate Sales Executive til Aarhus.

 Med en ny BtB strategi og et nyetableret erhvervsprogram bliver det dit ansvar at vækste markedet i Aarhus og omegn, hvor du får til opgave at sælge vores erhvervsaftale til Enterprise segmentet. Du vil sammen med vores restauratør i Aarhus – og det omkring liggende område – skulle identificere kommercielle muligheder for vores i alt 9 restauranter, der er repræsenteret i Aarhus.

Om jobbet

Du vil blive end to end ansvarlig for salget i de geografiske områder og eje salgsprocessen herunder segmentering, prospecting, behovsafdækning, kvalificering og identificering af udfordringer og ønsker. Sagt på en anden måde:

Du bliver ansvarlig for at drive salgsprocessen fra segmentering til lukket aftale med et mindre aktiveringsansvar. Ved siden af dig vil du have en række Account Managers, der har ansvaret for at aktivere og fastholde vores kunder.

I samarbejde med restauratøren i Aarhus, vil du få til ansvar af afdække salgsmuligheder i de to byer og dem imellem; salget kommer enten igennem vores egen kvantitative og kvalitative indsats eller partnerskaber. For vi tror på, at både størrelsen og forståelsen af indsatsen har afgørende betydning for, om vi får de rigtige kunder til at benytte vores restauranter.

I de sidste 4 måneder har vi samlet feedback – fra eksisterende erhvervskunder – til bunke, og går i takt med det på markedet med et nyt erhvervsprogram i starten af 2025. Det rimer på personlig rådgiver, unikke fordele, mødefaciliteter, konferencer, oplevelser, frokostordninger og andre ting, der får virksomhederne op ad stolen. Og det er det, du skal sælge; altså livsstil der er pakketeret i et erhvervsprogram.

Du er måske allerede begyndt at kalibrere, men nedenfor sætter vi lige ovenstående på flaske. Dine ansvarsområde vil være:

  • Salg af Madklubbens Erhversaftale og fordelsprogram til definerede target accounts
  • Etablere entry-level løsninger til kundens behov, der igangsætter aktiveringen af programmet
  • Skabe, vedligeholde og udvikle dine kunderelationer; vi er altid på forkant med markedstendenser, anbefalinger og potentialer, der er til gavn for kunderne.
  • Dyrke, opsøge og deltage i lokale erhvervsnetværk, hvor der gemmer sig salgsmuligheder.
  • Identificering af lokale partnerskaber, der kan generere salg til vores restauranter.

Det med småt som burde være med stort; altså det vi tilbyder vores kommende kollega

I stedet for at opridse hvad det er for en person og adfærd vi søger, så lader vi ovenstående beskrivelse være udgangspunktet for at drive nysgerrighed og dialog for stillingen. Vi tror på, at hvis man er nået hertil i jobannoncen, så er man formentlig bekendt med, hvad det er, vi søger, og hvad det handler om; Måske elsker du mad, vin, oplevelser eller noget helt fjerde, men salg; det elsker du.

Og nu til det sjove. Det vi giver retur til dig. Foruden alt det du sikkert forventer såsom mobiltelefon, laptop, pension, gode lønforhold, 5 ugers ferie, personalerabat og introduktion, så kan vi også lidt mere af det, der gør dig glad i hverdagen.

Et team med stor nysgerrighed og diversitet: Vi er ikke alle 100m mester i det hele, men den samlede værktøjskasse gør, at vi kan drive en portefølje på 46 restauranter.

Udviklingsplan(er) der er til for dig. Vi samler på dygtige mennesker, men ved også, at vi skal investere i dem for at kunne holde på dem. Vi går derfor ikke på kompromis med disse.

En salgschef og restauratør der kan udvikle og lede dig fra forskellige vinkler. Vi viderebringer indsigter, viden og læringer fra begge verdener; salg og restauration, så du aldrig føler dig alene.

Du kan forvente et etableret økosystem der forbinder salg og marketing. Her arbejder vi sammen og ikke mod hinanden.

Du kommer ind til et defineret salgsframework og en salgsplaybook, der er sat på flaske, og som der er best practice på. Vi handler ikke tilfældigt, men er tro mod egne evner, metoder og kundefeedback.

Du kan forvente – kontinuerligt – at blive trænet i både frameworks og playbooks, og at få stillet de værktøjer til rådighed der skal til, for at du kan blive en succes.

Du får i din dagligdag en sparringspartner med 15 års drift og udvikling af restaurantkoncepter og en sparringspartner mere med 12 års salgsarbejde med virksomheder.

Hos os får du lov at arbejde derfra, hvor det giver mening for dig; hos dine kunder, på vores restauranter eller et helt tredje sted. Vi har tillid til hinanden, og så er den ikke længere.

En marketingfunktion der er 100m mester i at synliggøre vores brand og fortælle alle de historier der skal fortælles, for at du kan stå stærkere i dine kunderelationer.

Ansøgningsfrist og opstart

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rigtige dukker op. Samtaler vil være i Aarhus og opstart er hurtigst muligt; men når det også passer dig.

Spørgsmål til stillingen: Kontakt Salgschef Andreas Rozenszajn på Andreas.rozenszajn@madklubben.dk eller på tlf. 30 49 00 33.

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.

Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.

© Madklubben.dk