BARTENDER

Brænder du for god service og har sans for garnish? Så bliv en del af holdet på Roberta nu.

Med byens bedste placering og udsigt ud over søerne i København, åbner Roberta dørene til det Latinamerikanske køkken. På Roberta kommer gæsterne på en smagsrejse fra Nørrebro til Syd- og Mellemamerika, hvor vi tilbyder alt fra ceviche, anticuchos, tacos, et væld af grønne sides og de lækreste latinamerikanske cocktails. Med en stemning inspireret af den Syd- og mellemamerikanske varme, er der ikke noget at sige til, at restauranten altid er propfyldt med sultne gæster.

Med stigende travlhed om aftenen og i weekenderne, har vi behov for en lyn-hurtig bartender, som kan være med til at svinge endnu flere våde varer over disken. Så vil du være en del af teamet på Roberta? Så læs mere nedenfor og send din ansøgning afsted i dag! 

Om dig

  • Du har erfaring fra lignende branche eller cocktail-kurser. 
  • Du møder udfordringer med en positiv indstilling og trives med at arbejde i et miljø med højt tempo. 
  • Du er imødekommende og præsentabel. 
  • Du samarbejder problemfrit i teams.  
  • Du er smilende, udadvendt og har lysten til at give vores gæster den bedste oplevelse hver gang.  
  • Du udviser stort engagement og fleksibilitet i dit arbejde.   

  • Du er over 18 år.  

  • Du kan arbejde aftener og weekender.  

Vi tilbyder

Som en del af Madklubben-familien med +40 restauranter, bliver du en del af et socialt fællesskab, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld.  
Derudover tilbyder vi følgende:  

  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder såsom f.eks. hospitality og sommelierkurser. 

  • Månedlige sociale arrangementer og personalefester. 
  • Personalerabat til at besøge vores andre restauranter.  
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Mulighed for pension og helbredssikring (tilbydes til fuldtidsansatte).

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.  
 
Opstart: Efter aftale 

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.

Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.

© Madklubben.dk