SALG- OG GÆSTESERVICEANSVARLIG
Salg- & Gæsteserviceansvarlig søges til Hanzō i Storkøbenhavn
Hanzō er Madklubbens asiatiske restaurantkæde, hvor stemningen er løssluppen og intim og omgivelserne farverige. Her serverer vi udogmatiske asiatiske livretter fra hele kontinentet. Hos Hanzō er vi særligt kendt for vores shared dining, der klinger af gadekøkken såvel som gourmet.
Er du klar til en ny udfordring i en uhøjtidelig og dynamisk virksomhed? Har du et stort salgs- og servicehjerte samt evnen til hurtigt at identificere de rette løsninger for vores gæster? Vi leder efter en person, der lynhurtigt fanger mulighederne og instinktivt forstår, hvad vores gæster ønsker, så vi kan give dem den mest relevante og unikke restaurantoplevelse, der matcher både smag og budget.
Som person er du selvstændig, organiseret til fingerspidserne og kan kommunikere klart og veltalende på både dansk og engelsk, såvel på telefon som på mail.
Kommunikation og koordinering er afgørende for at sikre gæsten den bedste oplevelse. Derfor forventer vi, at du arbejder proaktivt og er ærekær med dit arbejde, så vi fylder restauranterne med glade gæster, der ønsker at komme igen og anbefale os til andre. Samtidig skal du skabe de rette betingelser for succes, hvor intet bliver overset eller overladt til tilfældigheder. Sagt på en anden måde; Du arbejder struktureret, er detaljeorienteret og nyder at pleje gæsterelationer.
Dine primære opgaver vil være at sikre, at gæsterne føler sig set, hørt og lyttet til fra første kontaktpunkt til deres besøg er afsluttet. Det betyder, at du er ansvarlig for at sikre at gæstens behov er lokaliseret og at vi anbefaler de helt rigtige løsninger. Gæsten kender ikke altid til vores fulde produktportefølje, og derfor er det vigtigt, at du formår at stille de rigtige spørgsmål inden du anbefaler den løsning, der skaber mest værdi.
Håndtering af reservationer: Effektiv administration af bookinger, pakning af bog, herunder bordopsætning og planlægning af større selskaber og særlige arrangementer for at sikre et optimalt gæsteflow og service.
Kundeservice: Kommunikation med gæster før og efter deres besøg, besvarelse af spørgsmål og håndtering af individuelle anmodninger som allergier, festligheder eller særlige menuer.
Salg og opfølgning: Udvikling og salg af oplevelsespakker samt anbefaling af særlige menuer og arrangementer til både private og virksomheder. Dette inkluderer alt fra regningsafsendelser til rabat- og barteraftaler. Du vil være i tæt dialog med vores Key Account Managers, når der sælges til virksomheder, og du evner derfor, at kunne håndtere interne stakeholders, der ligesom dig, har det samme overordnede mål.
Gæstefeedback: Indsamling og analyse af gæstefeedback for at forbedre servicen og sikre, at gæsternes forventninger bliver mødt eller overgået.
Koordinering med interne teams: Tæt samarbejde med restaurantens drift og køkkenhold for at sikre, at gæsternes behov og forventninger opfyldes.
Vi tilbyder gode arbejdsforhold i en spændende og energisk virksomhed i vækst, hvor du bliver en del af et dedikeret team med stærk teamspirit. Hos Madklubben lægger vi stor vægt på udvikling af medarbejdernes styrker og kompetencer. Lønpakken inkluderer fast løn, pension og medarbejderfordele.
Drømmen er at ansætte en kollega, som også fungerer delvist i service, således du kender restauranterne godt. Arbejdstid vil være ca. 20 timer om ugen med mulighed for flere.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.
Opstart: Efter aftale
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt driftschef Kiki på kiki@madklubben.dk.
Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.
Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.