KØKKENMEDHJÆLPER

Brænder du for det asiatiske køkken, og er klar på at køre service i særklasse?

Vi har sat os for at skabe en Hanzō-restaurant, der emmer af liv. Midt i hotspottet mellem Vesterbro og Frederiksberg - på Værnedamsvej. En restaurant, der kombinerer Vesterbro-buzz med et farverigt pan-asiatisk look and feel - med alt hvad det indebærer. Drager og vinkende katte inkluderet. Menuen afspejler alt det bedste fra Asien, der sikrer dig en alsidig og spændende oplevelse.

Med plads til 70 siddende gæster indenfor, komplimenteret af udeserveringen på de gode dage, er der lagt op til en god stemnings-buzz, uanset hvor du sidder.

For at give den mest autentiske oplevelse kommer vores serveringer i et løbende flow afstemt af vores kokke. Maden serveres både enkeltvist og delevenligt med fælles retter til hele bordet.

Om dig

  • Du behøver ikke den store erfaring for at arbejde som køkkenmedhjælper hos os, men du har en stor interesse for køkkenet og brænder for, at gæsterne får fremragende mad til særdeles fornuftige priser.
  • Du er vant til og kan lide travlhed og stor volumen samt er klar på at omstille dig, når det kræves.
  • Der er mange bolde i luften i løbet af en dag, så det er vigtigt, at du kan balancere mellem dem, holde overblikket og prioritere rigtigt – både i løbet af dagen, men i særdeleshed i service.
  • Du trives med aften og weekendarbejde.  

Vi tilbyder

  • Som køkkenmedhjælper får du mulighed for at eksperimentere med lækre råvarer, finde sæsonens smage og lære om dagligdagen i et køkken med ambitioner, som serverer fantastisk mad til rimelige priser.  

  • På Madklubben vil du være omgivet af dygtige og kompetente kollegaer, der lytter til dine ideer. Vores arbejdskultur er fleksibel og positiv med en uformel omgangstone. 

  • Månedlige sociale aktiviteter på tværs af koncernen.  

  • Hos Madklubben er mulighederne mange, da vores restauranter inkluderer alt fra latinamerikanske Roberta, italienske Mamma’s, franske Grimal og mange flere.  

  • Mulighed for interne uddannelseskurser i Madklubben. 

  • En løn der matcher dine kvalifikationer samt gode personalefordele til bl.a. at besøge vores restauranter med god rabat.  

  • Mulighed for pension og helbredssikring. 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.  
 
Opstart: Efter aftale 

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.

Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.

© Madklubben.dk