Assisterende Site Manager

Har du passion for mad, service og ledelse?

Madklubben Catering søger en dedikeret og erfaren assisterende site manager til vores catering-site, beliggende på en af Nordeuropas største medicinalbyggepladser.

Er du den, der kan sikre vores kunder den gode og imødekommende service, som Madklubben er kendt for – og samtidig styre den daglige drift med overblik og engagement? Så har vi stillingen til dig!

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Daglig drift: I tæt samarbejde med site manageren sikrer du en smidig drift fra åbning til lukning – med fokus på både gæste- og medarbejdertrivsel.
  • Personaleledelse: Du træner, motiverer og leder medarbejderne, udarbejder vagtplaner og skaber et positivt og professionelt arbejdsmiljø.
  • Kvalitetssikring: Du har ansvaret for, at både mad og drikkevarer lever op til vores høje standarder for smag, kvalitet og præsentation.
  • Kundeservice: Du håndterer gæsternes behov med smil og overskud – og arbejder målrettet for høj kundetilfredshed.
  • Indkøb og lagerstyring: Du sørger for, at vores foodtruck og kantine altid er velforsynet, og har styr på lagerbeholdning, prissætning og kampagner.
  • Eventplanlægning: Du er med til at planlægge og afvikle events og særlige begivenheder, der skaber fællesskab og booster salget på sitet.

Arbejdstiden er mandag-fredag fra 07.00-15.00 med forbehold for variationer. 

Vi søger dig, som:

  • Har erfaring fra en lignende stilling – måske har du drevet café, butik eller arbejdet i restaurationsbranchen.
  • Er en stærk teamleder med flair for service og evnen til at bevare overblikket i travle situationer.
  • Er resultatorienteret og god til at motivere dit team, så vi sammen skaber en sund og velfungerende forretning.
  • Arbejder selvstændigt, er initiativrig og har en struktureret tilgang til dine opgaver.

Vi tilbyder

Som en del af Madklubben-familien med mere end 40 restauranter bliver du en del af et stærkt og socialt fællesskab, hvor du får solid opbakning og rig mulighed for at udvikle dig.

Derudover tilbyder vi:

  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder, fx hospitality- og sommelierkurser
  • Månedlige sociale arrangementer og personalefester
  • 25% personalerabat til alle vores restauranter
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension og sundhedsforsikring 

Ansøgningsfrist og opstart: Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rigtige kandidat dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.  

Har du spørgsmål omkring stillingen kan Driftschef Michael Slass kontaktes på e-mail michael.slass@madklubben.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os

Madklubben Catering er en del af Madklubben-familien med +40 restauranter, catering af 3 forskellige frokostordninger til erhvervskunder, håndtering af kantinedrift samt Nytårscatering til private.

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.

Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.

© Madklubben.dk