FLOOR MANAGER

Brænder du for god service, og er klar på at give en gæsteoplevelse i særklasse? Så bliv en del af holdet på Madklubbens restauranter i Aarhus nu.

Madklubben i Aarhus består af i alt 9 restauranter med både forskellige menuer og temaer.

Med et bredt udvalg af restauranter i byen kan vi tilbyde lidt af hvert til dig, der er på jagt efter en restaurant i Aarhus. 

Uanset om du er til social dining i minimalistiske omgivelser, asiatisk inspirerede deleretter i farverige omgivelser eller en festlig aften med pizza og drinks, så står vi klar til at byde dig og dit selskab velkommen. 

På Hanzo byder vi indenfor i et asiatisk madunivers med farverige drinks. På Lupo kan du nyde en romantisk aften med italienske livretter. På Frankies kan du starte aftenen med pizza og cocktails. På Clementine kan du nyde forsimplede fortolkninger af velkendte klassikere.

På Bermuda giver vi vores bud på social dining. På Food Club har sat os for at gentænke buffet-konceptet og give det en renæssance. På Grill Åboulevarden inviterer vi på moderne klassikere og råt interiør, og på Madklubben Aarhus serverer vi velsmagende klassikere i historiske omgivelser.

Om dig

Holdet er internationalt, så du skal kunne tale og forstå både dansk og engelsk. Udover det forventer vi følgende: 

  • Du har flair for ledelse og en kæmpe passion for service og gæster. 
  • Du har muligvis været leder tidligere i branchen eller haft lyst til at tage det næste skridt i din karriere. 
  • Du trives i et ungt miljø med fart på. 
  • Du brænder for at udvikle og træne dine medarbejdere. 
  • Du er konkurrenceminded og trives af at blive målt på din performance af KPI’er. 
  • Du er god til at følge procedurer og standarder men kan også tænke ud af boksen. 
  • Du sætter en dyd i at sørge for godt værtskab. 
  • Du trives med aften og weekendarbejde. 
  • Hvis du har interesse for vin, er det kun et plus. 

Vi tilbyder

Som en del af Madklubben-familien med +40 restauranter, bliver du en del af et socialt fællesskab, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld.  
Derudover tilbyder vi følgende:  

  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder såsom f.eks. hospitality og sommelierkurser. 

  • Månedlige sociale arrangementer og personalefester. 
  • Personalerabat til at besøge vores andre restauranter.  
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Mulighed for pension og helbredssikring (tilbydes til fuldtidsansatte).

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt 
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.  
 
Opstart: Efter aftale 

Om Madklubben

Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.

Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.

© Madklubben.dk