KOK
Madklubben i Aarhus består af i alt 9 restauranter med både forskellige menuer og temaer.
Med et bredt udvalg af restauranter i byen kan vi tilbyde lidt af hvert til dig, der er på jagt efter en restaurant i Aarhus.
Uanset om du er til social dining i minimalistiske omgivelser, asiatisk inspirerede deleretter i farverige omgivelser eller en festlig aften med pizza og drinks, så står vi klar til at byde dig og dit selskab velkommen.
På Hanzo byder vi indenfor i et asiatisk madunivers med farverige drinks. På Lupo kan du nyde en romantisk aften med italienske livretter. På Frankies kan du starte aftenen med pizza og cocktails. På Clementine kan du nyde forsimplede fortolkninger af velkendte klassikere.
På Bermuda giver vi vores bud på social dining. På Food Club har sat os for at gentænke buffet-konceptet og give det en renæssance. På Grill Åboulevarden inviterer vi på moderne klassikere og råt interiør, og på Madklubben Aarhus serverer vi velsmagende klassikere i historiske omgivelser.
Om dig
Du er faglært kok eller har betydelig erfaring
Du er en dygtig håndværker og begejstret fagnørd med oprigtig interesse for detaljen og smagen
Du er positiv af sind og har lysten til at lære nyt
Du er god til at prioritere
Du er mødestabil og fleksibel
Du er vant til travlhed og stor volumen samt klar på at omstille dig, når det kræves
Du kan lide at gå forrest når det kommer til godt arbejdsmiljø og god kommunikation
Du er iderig og kreativ og vil gå ekstra langt for at sikre en oplevelse udover forventningerne for alle vores gæster.
Hvis du har ønsker til at arbejde på en specifik restaurant i Aarhus bedes du også skrive dette i din ansøgning.
Vi sørger for grundig introduktion til Madklubben, favorable lønforhold. udviklingsplan, fleksibilitet krydret med struktur og ikke mindst mulighed for at besøge vores andre restauranter med god personalerabat.
Vi tilbyder
Som en del af Madklubben-familien med +40 restauranter, bliver du en del af et socialt fællesskab, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld.
Derudover tilbyder vi følgende:
Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder såsom f.eks. hospitality og sommelierkurser.
Ansøgningsfrist:
Vi læser ansøgninger løbende og besætter rollen, hvis den rigtige dukker op. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning afsted.
Opstart:
Hurtigst muligt, men vi ansætter gerne før eller efter, hvis den helt rigtige dukker op.
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Driftschef Simon Juul på simon.juul@madklubben.dk.
Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.
Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.