RESTAURANTCHEF
Kunne du tænke dig at have ansvaret for at sikre, at gæsterne på Madklubbens restauranter i Aarhus går ud af døren med et smil på læben? Så har vi det perfekte job til dig.
Madklubben i Aarhus består af i alt 9 restauranter med både forskellige menuer og temaer.
Med et bredt udvalg af restauranter i byen kan vi tilbyde lidt af hvert til dig, der er på jagt efter en restaurant i Aarhus.
Uanset om du er til social dining i minimalistiske omgivelser, asiatisk inspirerede deleretter i farverige omgivelser eller en festlig aften med pizza og drinks, så står vi klar til at byde dig og dit selskab velkommen.
På Hanzo byder vi indenfor i et asiatisk madunivers med farverige drinks. På Lupo kan du nyde en romantisk aften med italienske livretter. På Frankies kan du starte aftenen med pizza og cocktails. På Clementine kan du nyde forsimplede fortolkninger af velkendte klassikere.
På Bermuda giver vi vores bud på social dining. På Food Club har sat os for at gentænke buffet-konceptet og give det en renæssance. På Grill Åboulevarden inviterer vi på moderne klassikere og råt interiør, og på Madklubben Aarhus serverer vi velsmagende klassikere i historiske omgivelser.
Jobbet
Det er din primære opgave at sørge for, at gæsterne har det godt og skabe et velfungerende team af glade medarbejdere. Det gør du bedst ved at være til stede, når de er der, og derfor skal du forvente aften- og weekendarbejde. Du skal i tæt samarbejde med dine kollegaer i køkkenet stå for den daglige ledelse og styring af restaurantens aktiviteter. Det er dit ansvar, at bemandingen er passende, og at der er vin på lageret. Du skal drive vores a la carte restaurant, der har åbent alle ugens dage, hvor vi har et menukort der altid er opdateret med sæsonens råvarer og har rødder på tværs af alle verdens køkkener. Da opgaven ikke kan klares af dig alene, forventer vi, at du formår at uddelegere og lede på en positiv måde, så vi opretholder et godt og sundt arbejdsmiljø på restauranten. Det er derfor helt essentielt, at du brænder for at skabe en god arbejdsplads for dine medarbejdere og forstår, hvordan du motiverer dem.
Vi leder efter:
Jobbet kræver et stort overblik og et endnu større servicegen. Du skal synes, at det er sjovt, når det hele summer i weekenden, men også nyde at udøve service for et bord på to, som er ude at spise en mere stille tirsdag aften. Vi ser gerne, at du har erfaring fra større restauranter. Jobbet indeholder et stort medarbejderansvar for en masse unge mennesker, og derfor er ledelseserfaring også et krav. Har du stærke kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt - er det kun en fordel. Derudover er det en fordel, hvis du:
Vi tilbyder
Som en del af Madklubben-familien med +40 restauranter, bliver du en del af et socialt fællesskab, hvor du finder et stærkt bagland til at hjælpe dig med at blive dygtigere og endnu mere succesfuld.
Derudover tilbyder vi følgende:
Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder såsom f.eks. hospitality og sommelierkurser.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Vi holder samtaler løbende og ansætter, hvis den rigtige dukker op, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.
Opstart: Efter aftale
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt Driftschef Thomas Oest på thomas.oest@madklubben.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Madklubben er én stor familie af restauranter i fordelt over hele landet.
Lige siden vi åbnede vores første restaurant i 2007, har vi haft en målsætning om at gøre restaurantbesøget tilgængeligt for flere i Danmark. Med langt over en million besøgende om året er vi godt på vej. Vi beskæftiger flere tusinde mennesker fordelt på 40+ restauranter, og vi har ambitioner om endnu flere. Derfor er vi altid på udkig efter talentfulde personligheder, der har lyst til at blive en del af Klubben.