Madklubbens koncept er simpelt og tilgængeligt. Du kan finde Madklubben i Aarhus, Esbjerg, Odense og flere steder i København.

Madklubben er skabt efter Anders Aagaards ønske om at gøre den store spiseoplevelse tilgængelig for alle. Det er stadig vores vision, og derfor kan du, uanset hvilken Madklubben du besøger, være sikker på at få serveret mad af høj kvalitet til en regning, der er til at betale.

Menuen på Madklubben er altid opdateret med sæsonens råvarer og har rødder på tværs af alle verdens køkkener. Du kan læse mere om alle restauranterne nedenfor, se deres menukort og booke bord. Vi ses på Madklubben!

Klos op ad Amagerbro Metrostation finder du Madklubben Amager. Med næsten syv meter til loftet og skurede betonvægge, danner restauranten de perfekte rammer for vores bud på et moderne spisehus. Et sted med plads til alle. Både dem der kommer for den klassiske restaurantoplevelse, og dem der kigger ind til en hurtig omgang aftensmad.

Det var her, det hele startede. På Store Kongensgade, kun et stenkast fra Marmorkirken, finder du vores allerførste restaurant - Madklubben København. Restauranten er indrettet med danske møbelklassikere og stor respekt for de gamle lokaler, der emmer af den klassiske Købehavner-stemning, som man ikke finder andre steder end i indre by.

I hjertet af Frederiksberg, nærmere bestemt i den gamle stationsbygning, finder du Madklubben Frederiksberg. En klassisk bistro-præget restaurant med højt til loftet, charmerende krummelurer og gennemgående røde detaljer. Bygningens gamle ventesal kan lukkes af fra resten af restauranten og er derfor oplagt til private arrangementer.

Midt på Vesterbrogade finder du en af vores allermest besøgte restauranter, nemlig Madklubben Vesterbro. Her inddrager vi den klassiske Vesterbro-vibe og serverer et spænd af klassiske livretter fra hele verden. Restauranten er opdelt i flere afdelinger og huser samlet set mere end 300 mennesker. 

Midt på Østerbrogade, i det gamle Park Bio, ligger en af vores største og smukkeste restauranter - Madklubben Østerbro. Med store panoramavinduer og plads til over 200 mennesker, er både restauranten, tagterrassen og selskabslokalerne et besøg værd.

Madklubben Home of Carlsberg er en restaurant placeret i Carlsbergs historiske bygninger på toppen af Valby Bakke lige ovenpå Husbryggeriet Jacobsen. Restauranten bliver en del af Home of Carlsberg, og dermed et knudepunkt for øl-entusiaster, historieinteresserede og de lokale Københavnere.

I vores store lokaler lige overfor Lyngby Storcenter finder du Madklubben Lyngby. Med plads til over 200 gæster, har restauranten de perfekte rammer til både små og store selskaber. Så uanset hvor mange I er, står klar til at byde jer velkommen.

I den smukke gamle bygning på Hack Kampmanns Plads, Toldboden, finder du Madklubben i Aarhus. En stor restaurant præget af den aarhusianske historie. Restauranten har plads til næsten 200 mennesker og er indrettet med respekt for den historiske bygning.

I hjertet af H.C. Andersens fødeby finder du Madklubben Odense. Her har vi skabt en stor, men stadig intim restaurant med plads til 200 gæster. Når vejret tillader det, har vi også borde på vores store udeterrasse midt på gågaden i Odense.

Midt på Skolegade i Esbjerg finder du Madklubben. En rummelig restaurant med plads til mere end 150 gæster. Restaurantens kælder giver herudover mulighed for at afholde store private selskaber, så uanset hvor mange I er, står vi klar til at tage imod jer og byde på retter baseret på lokale råvarer fra Esbjerg-området.

© Madklubben.dk